Albanien er et land på vej frem, men er fortsat et af de fattigste lande i Europa. Efter en svær tid med 45 år som lukket diktatur til 1991, økonomiske og politiske tilbageslag i 1990’erne og uro og usikkerhed i samfundet efter sammenbruddet af pyramidespillene i 1997 formåede man at huse 460.000 flygtninge fra Kosovo i 1999. I september 2005 tiltrådte en ny regering ledet af premierminister Sali Berisha, som meddelte, at  regeringen ville fokusere på kampen mod korruption og organiseret kriminalitet. Regeringen stod til ansvar overfor vælgerne ved lokalvalgene i februar 2007, samt ved parlamentsvalget i juni 2009. 

Det albanske parlament har 140 medlemmer, og ved det senste valg (d. 28. juni 2009) fik Sali  Berishas "Demokratiske Parti" 68 mandater, Edi Ramas "Socialistiske parti" 65 mandater og Ilir Metas "Den socialistiske bevægelse for Integration” 4 mandater. Ved hjælp af støtte fra Ilir Meta, forblev Det Demokratiske Parti ved magten med Sali Berisha som Premierminister. Det Socialiste Parti, med Edi Rama i front, erkender ikke valget som legitimt. Ind til videre nægter partiet at møde op i parlamentet medmindre at stemmerne bliver omtalt (oktober 2009). 

Udenrigspolitisk topprioritet for regeringen er Albaniens integration i Europa og medlemskab af EU og NATO. En såkaldt Stabiliserings- og Associerings-aftale er undertegnet af EU og Albanien og ratificeringsprocessen er i gang i EU-landene. Set fra EU ligger hovedknasterne på områder, hvor Albanien historisk har normer, der er væsensforskellige fra EU-normerne, for eksempel på korruptionsområdet. 

I regionen, Det vestlige Balkan, ønsker Albanien at være en stabiliserende faktor. Forsigtige udmeldinger til naboerne, herunder Kosovo, hvor ca. 90% af befolkningen er albanere, afspejler denne grundholdning.

De dansk-albanske relationer reflekterer ændringerne i Albaniens situation. I en årrække efter diktaturets fald ydede Danmark en væsentlig bistand til opbygning af  institutioner, der er nødvendige i et demokratisk samfund, herunder politi, anklagemyndighed og ombudsmand. Desuden ydede Danmark en betydelig bistand til nogle af Albaniens fattigste og vanskeligst tilgængelige egne. Den nuværende fase af relationerne er præget af vækst på områder som kommercielt samkvem, begyndende turisme, konsulær bistand og kulturelle forbindelser.

Dansk bistand til Albanien
Albanien er omfattet af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram gennem to regionale programmer, dels Sydøsteuropaprogrammet, dels medieprogrammet.
Sydøsteuropaprogrammet støtter samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer inden for områderne ungdom, flygtninge og fordrevne, menneskerettigheder og medier på tværs af landegrænser, mens medieprogrammet sigter på at styrke mediernes evne til at bidrage til udvikling af demokratiske samfund. En ny fase af Naboskabsprogrammet er under udvikling med igangsættelse i 2008 inden for en fire-fem årig ramme.

For yderligere information om indsatsen i Albanien henvises til Naboskabsprogrammets hjemmeside


Relevante hjemmesider:

OSCE´s tilstedeværelse i Albanien

Albaniens udenrigsministerium

Dagbladet Albanian Daily News

Rådssekretariatets landepapir for Albanien

CIA World Factbook - Albania